AN_Advokater.jpg

Advokater inviterer til gratis møder om familiejura

15-09-2020

 

AN Advokater, der har kontorer i Aars, Hobro og Aalborg, tilbyder to gratis informationsmøder om, hvor vigtigt det er at sikre sig selv og sin familie med testamente, ægtepagt og fremtidsfuldmagt.

Der er rigtig mange myter om, hvordan man bedst sikrer sig selv og sine nærmeste, hvis uheldet er ude, og der sker den ene part noget, eller hvis man skal skilles.

Det vil AN Advokater gerne fortælle mere om, og inviterer derfor til to gratis informationsmøder den 30. september fra klokken 17-19 hos Agri Nord på Markedsvej 6, 9600 Aars og den 1. oktober fra klokken 17-19 hos Agri Nord på Horsøvej 11, 9500 Hobro.

- Der er mange, der har en fejlagtig opfattelse af, hvordan man bedst sikrer sig familiemæssigt, siger advokat Henrik Nielsen.

På møderne vil han og en kollega blandt andet fortælle om fordelene ved at lave testamente og fremtidsfuldmagter, som handler om at sikre sin ægtefælle eller partner ved sygdom, uheld eller død.

 

Sikring ved skilsmisse

Næsten hvert andet ægteskab ender i skilsmisse, og efter skilsmisserne kommer de sammenbragte familier med dine, mine og vores børn.

Ved skilsmisse er det afgørende, at man har en ægtepagt, hvis man vil sikre sin egne værdier, og i de sammenbragte familier har det stor betydning, at der er lavet et testamente.

- I de tilfælde er det nødvendigt med ægtepagt og testamente. Det skal man simpelthen have, siger advokat Peter Møller Christensen, der er den anden af de to advokater, der fortæller om familiejura ved de to gratis møder.

Møderne skal også være med til at vise beboerne i advokaternes lokalområde, at de faktisk har en lokal advokat, der også kan tage sig af juridiske opgaver for private.

AN Advokater har sine rødder i landboforeningen Agri Nord, men i dag er over halvdelen af kunderne private eller andre erhverv end landbruget.

For yderligere oplysning kontakt advokat Henrik Nielsen på tlf.: 9635 1340 eller Peter Møller Christensen på tlf.: 9635 1345

Du er altid velkommen til at kontakte os nedenfor

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.