Testamenter

Der er mange gode grunde til at skrive testamente. Med et testamente kan du bestemme, hvem der skal arve dig, og hvor meget. Er du gift eller har du børn, kan du bestemme over ¾ af, hvad der falder i arv efter dig. Alle kan have brug for et testamente. Selvom arveloven er revideret tilbage i 2008 forudsætter mange af mulighederne i loven, at du opretter et testamente, hvis du ønsker at gøre brug af dem.

 

Fordele ved et testamente

Langt de fleste vil få fordele ud af at oprette et testamente:

•    Du kan sikre din samlever. Din samlever arver dig kun, hvis du opretter testamente – uanset hvor længe I har været samlevende.
•    Du kan lade din ægtefælle arve mest muligt, så størstedelen af arven ikke går til børnene, før den sidste af jer går bort. Din ægtefælle arver ikke automatisk mest muligt, blot fordi I er gift. 
•    Er du enlig uden børn, kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig.
•    Testamente kommer ofte på tale i sammenbragte familier. Du kan undgå uhensigtsmæssig fordeling mellem fællesbørn og særbørn.
•    Du kan bestemme, at arven til dine børn skal båndlægges eller udbetales ratevis.
•    Du kan bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne.

Ultimate Web A/S